Udskriv denne side

Storskrald

Alle husstande i Fredensborg Kommune kan bruge ordningen for storskrald.
Storskrald skal bortskaffes ved enten, at bestille afhentning via storskraldsordningen eller aflevering på genbrugspladserne.

Hvis husstanden er omfattet af henteordningen for storskrald, gælder følgende:

Hvordan får jeg afhentet storskrald?

Parcel og rækkehuse.

  • Tilmelding kræves - for at få afhentet storskrald skal du, senest kl. 15:00 mandagen før afhentningsdagen, kontakte vognmandsfirmaet M. Larsen direkte på tlf. 4913 8128, e-post: nord@mlarsen.dk eller gør det online:
    Bestil afhentning af storskrald her.
  • Husk altid ved tilmelding at oplyse adresse, telefon nr., e-mail og mængde/antal og art/type af dit storskrald.

  • Der afhentes storskrald på faste afhentningsdage.
    Første torsdag i måneden for Kokkedal, Nivå/Niverød og Karlebo - syd (postnumre: 2980, 2990, 3450 og 2970)
    Anden torsdag i måneden for Humlebæk og Fredensborg - nord (postnumre: 3050, 3480, 3490, 3060 og 3400)
  • Storskraldet skal sættes lige indenfor på din grund (max. 1 meter fra skel) nær vej inden kl. 06.00 på afhentningsdagen, dog tidligst et døgn før afhentningsdagen.
    Er storskraldet ikke sat frem, tilstede eller sorteret korrekt i fraktioner på afhentningsdagen, opkræves et gebyr for forgæves kørsel.

Etage- og samlede bebyggelser.

  • Bebyggelsen kan få afhentet storskrald 1 gang om måneden.

  • Afhentning finder sted på faste afhentningsdage: enten 3. torsdag eller 4. torsdag.

  • Storskraldet placeres på et fælles opsamlingssted, centralt beliggende i bebyggelsen.
    Er storskraldet ikke sat frem, tilstede eller sorteret korrekt i fraktioner på afhentningsdagen, opkræves et gebyr for forgæves kørsel.

  • En forudgående aftale om placering/udpegning af opsamlingssted træffes mellem ejendommens varmemester/vicevært og Fredensborg Kommunes Center for Plan & Miljø, Team Miljø.

Hvordan skal storskraldet sorteres?

Ved storskrald forstås større kasserede brugsgenstande fra husholdninger:

Inden du bestiller og stiller dit storskrald til afhentning, kan du se om din genstand er omfattet af storskraldsordningen -  SORTERINGSGUIDE

Storskraldet skal sorteres korrekt og i 4 fraktioner:

  • Brændbart - større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx møbler, havemøbler, gulvtæpper, madrasser uden metalfjedre)

  • Jern- og metalgenstande - større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx cykler, barnevogne, sengebunde, tørrestativer)

  • Elektronik affald - større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx fjernsyn, computer, hårde hvidevarer)

  • Affald til deponering - større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx imprægneret træ, større keramik, stentøj og porcelæn samt springmadrasser)

Hver storskraldsfraktion skal lægges adskilt fra de andre i en bunke.

Genstande må ikke placeres i papkasser eller sorte sække. Renovatøren kan nægte at modtage ukorrekt sorteret og/eller emballeret storskrald. Ligeledes kan afhentning nægtes,  hvis storskraldet ligger i en bunke der kan udgøre en fare for renovatøren ved håndtering af storskraldet.

Møbler, hårde hvidevarer og andre indbo genstande, kan afleveres som de er. Dog skal hver enkelt del kunne håndteres af 2 personer uden hjælpemidler.

Dagrenovation, bygningsaffald, bygge- og anlægsaffald, skrotbiler, papir, pap, glasemballager, juletræer og farligt affald henregnes ikke til storskrald - iøvrigt henvises til sorteringsguiden

Manglende afhentning.

Benyt vores indberetningssystem ved manglende afhentning af storskrald, klager eller andet du ønsker at meddele renovatøren. Ellers skal du kontakte vores renovatøren på tlf. 4913 8128.

Husk, at prisen på afhentning af affald er afhængig af, at du selv har kontakten til renovatøren.

Indberet din afvigelse her

Hvad koster det?

Det koster ikke ekstra at få afhentet storskrald. Ordningen er betalt via forbrugsafgiften.

Er storskraldet ikke sat frem, tilstede eller sorteret korrekt i fraktioner på afhentningsdagen, opkræves et gebyr for forgæves kørsel.

Ønsker du at afmelde din bestilling, kan det ske senest mandagen før afhentningsdagen.
Du afmelder din bestilling ved at ringe til vores renovatør M. Larsen - tlf. nr. 4913 8128 eller ved at sende e-post til nord@mlarsen.dk

Vil du vide mere om ordningen?

Henvend dig til Center for Plan & Miljø, Team Miljø, tlf. 7256 5000 eller benyt e-post: dma@fredensborg.dk