Afregning - hvad betaler jeg for?
Fredensborg Forsyning udsender hvert år to acontorater for forbrugsafgifter samt én årsafregning. Årsafregningen inkl. første acontorate udsendes i marts måned og har forfaldsdato den 1. april.
Anden acontorate udsendes i september måned og har forfaldsdato den 1. oktober.
Du skal være opmærksom på, at hvis du modtager faktura med girokort, er du ikke tilmeldt PBS.
Du kan tilmelde dig PBS ved at trykke her
Her kan du se, hvad du betaler for.
Obligatoriske ordninger:
Renovation
Alle bolig- og erhvervsenheder skal som minimum være tilmeldt med en affaldssæk på 110 l. Det er ejeren af en ejendom, der har pligten til at tilmelde ejendommen og anskaffe affaldsbeholdere.
I andelsboligbebyggelser og boligforeninger er det administratoren der har ansvaret for, at ejendommen er tilmeldt ordningen.
Genbrugsplads
Kommunen har tre genbrugspladser beliggende på:
- Vandtårnsvej 2 i Kokkedal,
- Højvangen 25 A i Fredensborg
- Bakkegårdsvej 404 B i Humlebæk.
Farligt affald
Du benytter denne ordning, når du afleverer farligt affald på genbrugspladserne, på apoteket og i malerforretninger.
Storskrald
Alle enfamiliehuse, sommerhuse og samlede bebyggelser kan benytte ordningen.
Papir
Du benytter denne ordning, når du anvender de opstillede papircontainere i kommunen og på genbrugspladserne.
Glas
Du benytter denne ordning, når du anvender de opstillede glascontainere i kommunen og på genbrugspladserne.
Vand og vandafledningsafgift
Du betaler i forhold til det målte vandforbrug. Hvis du ikke opkræves for vand eller vandafledningsafgift, kan det skyldes, at du modtager vand fra et privat vandværk og afleder til eget nedsivningsanlæg mm.
Tilvalgsordninger:
Haveaffaldsordning
Enfamiliehuse og rækkehuse:
Grundejere kan ved tilmelding og betaling til haveaffaldsordningen få afhentet haveaffald hver 2. uge i perioden fra 1. april til 30. november.
Etage og samlede bebyggelser:
Bebyggelsen kan ved tilmelding og betaling til ordningen få afhentet haveaffald
1 gang pr. måned i perioden 1. april til 30. november. Afhentningen finder sted på et fælles opsamlingssted placeret centralt i bebyggelsen. En forudgående aftale om placering/udpegning af opsamlingssted træffes mellem ejendommens varmemester/vicevært og Natur og Miljø, tlf. 7256 5942.
Hvis du tilmelder dig ordningen, skal du betale for hele perioden. Hvis du ønsker at afmelde ordningen skal det gøres senest d. 1/12.
Flytning
Når du flytter, er det vigtig at melde dette til Fredensborg Forsyning.
Gør det online ved at klikke HER
I forbindelse med flytning skal du huske at aflæse vandmåleren.
Fredensborg Forsyning afregner herefter forbrugsafgifterne direkte med køber og sælger.
Køb af affaldstativer
Kontakt Fredensborg Forsyning, e-post: affald@fredensborgforsyning.dk
Kopi af forbrugsafregninger
Kopi af forbrugsafregninger koster kr. 70,- pr. stk. incl. moms og pålignes ejendommen.
Tilbage: Spørgsmål og svar - Spildevand
Frem: Regning