Udskriv denne side

Nyheder

onsdag d. 28. september 2011

LAR – hvad er det?


Få op til 40% af kloaktilslutningsbidraget tilbagebetalt.

Lokal Afledning af Regnvand (LAR)

Som et led i klimatilpasningen til de øgede regnmængder er det vigtigt at etablere en naturlig tilbageholdelse af regnvandet for at reducere risikoen for oversvømmelser. Du kan for eksempel som Boligejer, boligforening eller erhvervsejendom forsinke afstrømningen til kloakkerne ved at nedsive regnvandet lokalt, der hvor det falder.

 

Mulighed for tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget

For at tilskynde dig til at holde regnvandet på egen grund, og som led i Fredensborg Kommunes klimatiltag, er det nu muligt at få refunderet op til 40% af tilslutningsbidraget til Fredensborg Forsyning. Ansøgningen med beskrivelse af, hvordan du vil håndtere regnvandet på egen grund, sendes til Fredensborg Kommune, team Vand og Natur.

 

Nedsivning af regnvand kræver tilladelse.

Du kan få mere at vide hos Fredensborg Kommune, hvor du også kan finde retningslinjer for udførelse af faskiner og et ansøgningsskema om tilladelse til nedsivning af regnvandet.

 

Metoder

Der findes også andre metoder til lokal afledning af regnvand end ved at nedsive det i en faskine, fx regnbede, grønt tag, regnvandstønder, havebassiner og regnvenlige belægninger. Få inspiration på disse hjemmesider om metoder til lokal afledning af regnvand: