Udskriv denne side

Nyheder

onsdag d. 13. juli 2016

Affald i naturen er noget skidt – på flere måder


Den lille indsats, som det kræver ved at vi tager vores affald med os, vil have en stor effekt i form af bedre naturoplevelser for alle. Henkastet affald forsvinder heller ikke bare sådan lige af sig selv. 

Har du også oplevet, at det flyder med skrald, når du færdes i naturen, parken eller på stranden?

En dejlige naturoplevelse kan spoleres, fordi det flyder med øldåser, chipsposer og cigaretskodder.

Og det er ikke kun os mennesker, der bliver generet af affaldet i naturen. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er henkastet affald en direkte dødsfælde for vilde dyr....

 

Meget affald er også længe om at blive nedbrudt. Fx kan både tyggegummi og cigaretskodder være op til fem år om at blive nedbrudt i naturen. Se flere nedbrydningstider her på billedet.

Der er altså mange gode grunde til at tage dit affald med dig, når du har været på stranden og ude og nyde naturen.

 

Derfor har Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Dansk Idrætsforbund taget initiativ til kampagnen Flink af Natur.

Når du er flink af natur, tager du tyggegummiet, cigaretskoddet, ispinden, øldåsen eller madpapiret med dig i stedet for at smide det, så gør du faktisk naturen – og alle os andre – en stor tjeneste.

Du kan se mere om kampagnen her:
http://www.friluftsraadet.dk/flinkafnatur