Udskriv denne side

Nyheder

fredag d. 25. januar 2019

Når klimatilpasning og kunst forenes...


På Holmegårds Plads i Kokkedal, kan man i aftentimerne se den nye installation "Skålen og Perlen", der integrerer kunst med samlingssted og klimatilpasning.

Der er officiel indvielse af kunstværket tirsdag den 29. januar kl. 17, hvor der vil være taler ved bla. Borgmester Thomas Lykke Pedersen og kunstner Eva Koch.

"Skålen" fungerer som afvanding for pladsen, da den har skjulte dræn nedenunder. Desuden er der lavet siddepladser omkring Skålen. En kraftig projektor i den store "Perle" i kunstværket, oplyser pladsen med video af en blomstrende valmuemark.

Hør her billedhugger og installationskunstner Eva Koch fortælle om sit værk:

 

Projektet er en del af "Klimatilpasning Kokkedal", som har modtaget 2,8 millioner kroner i støtte fra Statens Kunstfond.

Klimatilpasning Kokkedal dækker et stort område i Kokkedal, og er organiseret som et partnerskab mellem Fredensborg Kommune, Realdania, 3B og AB Hørsholm Kokkedal, Lokale & Anlægsfonden og i samarbejde med Fredensborg Forsyning.

» Klimatilpasning Kokkedal