Udskriv denne side

Nyheder

fredag d. 25. oktober 2019

Husk at du kan låne en kloakrenser - helt gratis!


Fredensborg Forsyning tilbyder gratis udlån af kloakrensere, så du nemt kan rense dine brønde og derved forebygge vandskader.

Det er vigtigt, at du renser dine brønde ved nedløbsrør en til to gange årligt for at sikre, at de ikke bliver skadede eller løber over med vand.

Disse brønde kaldes sandfangsbrønde, hvor sand, blade og skidt samles i bunden af brønden. Rens dem efter løvfald i efteråret hvor brønden kan være blevet fyldt med blade og andet - og igen i det tidligere forår efter vinterens sne, regn og skidt.

Du kan kontakte vores kundeservice på tlf. 3529 4400, såfremt du ønsker at låne en kloakrenser. Du skal selv hente/bringe kloakrenseren hos os på Højvangen 23 i Fredensborg.

 

Sådan renser du dine brønde med en kloakrenser:

 

Sandfangsbrønde findes ikke kun i forbindelse med nedløbsrør, men også typisk ved dræn eller ved riste, der samler overfladevand fx i en indkørsel.

Det er en god ide at rense din tagrende i samme omgang, så du ikke får skidt derfra ned i din nyrensede brønd.

Ved at vedligeholde dine brønde, kan du forebygge vandskader og oversvømmelser!