Udskriv denne side

Nyheder

tirsdag d. 19. november 2019

I dag er det verdens toiletdag


FN’s World Toilet Day den 19. november, sætter fokus på at 4,2 milliarder mennesker i verden lever uden sikker sanitet.

Årets tema er, at vi må udvide adgangen til sikre toiletter og "ikke efterlade nogen". Et toilet er ikke kun et toilet. Det er en livredder, værdigheds-beskytter og med til at skabe muligheder. For uanset hvem du er, uanset hvor du er, er sanitet din menneskerettighed.

Et toilet kan have en bredere, ofte 'uset' indvirkning på menneskers liv.

FN's Verdensmål nr. 6 sigter mod, at alle har adgang til rent vand og et sikkert toilet, og at ingen går på toilettet i det fri inden 2030 - samt være særlig opmærksom på kvinder og pigers behov, og på mennesker i sårbare situationer.

Verden er ikke på sporet af rent vand og sanitet til alle:

  • 4,2 milliarder mennesker lever uden sikker sanitet - det er mere end halvdelen af verdens befolkning.
  • 673 millioner mennesker i verden besørger i det fri.
  • Globalt set bruger mindst 2 milliarder mennesker en drikkevandskilde, der er forurenet.
  • Utilstrækkelig sanitet skønnes at forårsage 432.000 diarrédødsfald hvert år.
  • 297.000 børn under fem år vurderes at dø hvert år af diarré, som et resultat af mangel på sikkert vand, sanitet og hygiejne.
  • En tredjedel af alle folkeskoler tilbyder ikke toiletfaciliteter - et særligt problem for piger under menstruation.

Det har store sundhedsmæssige, sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

 

Læs mere her:

worldtoiletday.info eller tjek spillet Toilet privilegium race

un.org/en/events/toiletday