Udskriv denne side

Nyheder

lørdag d. 01. januar 2011

Takster 2011


Prisen for levering af vand og afledning af spildevand er steget.

Bestyrelsen for Fredensborg Forsyning Holding A/S vedtog den 10/11-2011 budgetterne og dermed taksterne for år 2011. Byrådet godkendte efterfølgende taksterne på mødet den 20. december 2010.

Generelt stiger taksterne lidt på vand og en del på spildevand, mens taksterne for afhentning af affald og brug af genbrugspladserne fortsætter uændret på 2010 niveau.

 

Vand og spildevand

For drikkevand hæves taksten fra 17 kr./m3 til 19,88 kr./m3 inkl. moms og statsafgift mens de øvrige takster bibeholdes. Denne regulering betyder en stigning for en almindelig husstand på ca. 340 kr./år.

For spildevandsafledning hæves prisen fra 28,75 kr./m3 til 43,56 kr./m3 inkl. moms og statsafgifter mens de øvrige takster på spildevandsområdet er uændret i forhold til taksterne for år 2010. Denne regulering betyder en stigning for en almindelig husstand på ca. 1.800 kr./år.

Årsagen til prisstigningerne på spildevandsområdet skyldes bl.a. de store anlægsinvesteringer der skal ske for at realisere Fredensborg kommunes spildevandsplan. Herudover skyldes prisstigningerne ændring af prisberegningerne fra Vandsektorloven som fik virkning fra år 2011.