Nivå Renseanlæg

Anlæggets kapacitet er ca. 22.500 PE og behandler mere end 4.000 m³ spildevand i døgnet, hvor det maksimale tørvejrs flow er 430 m³/t. Ved ekstrem regn kan reservepumper køre samtidig, og renseanlægget er derved i stand til at lede omkring 2.000 m³/t gennem anlægget.

Anlægget har tre hovedelementer; en mekanisk enhed, en biologisk enhed og en slambehandlingsenhed. Renseanlægget blev ombygget i årene 2003-2007.

Spildevandsrensning

Håndtering af spildevand er afgørende for folkesundheden og miljøkvaliteten i vandmiljøet. Det er renseanlæggets funktion at fjerne de affaldsstoffer, som findes i spildevandet, inden det ledes ud i recipienten.

Spildevandet stammer fra husholdninger og industrier samt regnvand. Spildevand indeholder et højt indhold af næringssalte, specielt kvælstof og fosfor.

I det følgende refererer tallene i parentes til flowdiagrammet og oversigtstegningen ovenfor.

Mekanisk behandling

Spildevandet passerer først ristene (1), som er en finrist med ristegods-presser. Ved risten fjernes ristegodset, som køres til forbrænding.

Spildevandet ledes herefter til sandfanget (2), hvor sand og grus bundfældes, og fedtet fjernes.
Fedtet kan genanvendes, og bruges på andre anlæg til f.eks. biogas produktion. Sand og grus genanvendes til blandt andet vejanlæg og beton.

Biologisk rensning

Herefter pumpes spildevandet videre til Bio-P tanken (3), hvor der sker en opformering af mikroorganismer under anaerobe forhold.

Spildevandet ledes herefter til luftningstanken (4), hvor organiske stoffer og kvælstof nedbrydes og omdannes biologisk. Processen sker ved aktiv slam metoden, hvor slam fra senere i renseprocessen tilsættes.
I luftningstanken tilføres der vekslende ilt, og under de aerobe forhold vil det aktive slam starte en nitrifikation, som omdanner ammonium til nitrat. Når der ikke tilføres ilt vil der ske en denitrikation, hvor nitrat omdannes til gasarten frit kvælstof (N2), som 80% af atmosfæren består af.

I procestanken tilsættes også kemikalie, fældningskemikaliet jern-chlorid, som går i forbindelse med fosfor og bundfælder sig sammen med slammet.

Et helt forløb i tankene tager godt et døgn.

Efterbehandling

Spildevandet ledes herefter til efterklaringstankene (5), hvor blandingen af vand og slam skal adskilles, før vandet kan ledes til recipienten.
Den største del af slammet føres tilbage til luftningstankene for atter at deltage i processen.

Det rensede vand løber derefter til iltnings-trappen, der sikrer, at det rensede vand har en tilstrækkelig høj iltkoncentration ved udløbet.

Slambehandling

Det bundfældede slam indeholder naturligt forekommende mikro-organismer. En del af slammet recirkuleres derfor til luftningstankene (4), så det indgår i renseprocessen. Overskudsslammet føres til afvanding i centrifugen (6), hvor slammets indhold af vand reduceres. Det afvandede slam anvendes som gødning og jordforbedring i landbruget.

Vandet der presses ud af slammet, rejektvandet ledes tilbage i anlægget og bliver renset igen.

Udløb

Det rensede spildevand ledes til recipienten Nivå åen, som leder ud til Øresund. Det sikres, at alle krav for rensningen er overholdt, ved et eksternt analysefirma.

Online styring

Rensningsanlægget er styret af onlinemålere, der giver besked om indholdet af styrende parametre (som f.eks. ammonium), og tilsætningen af ilt og kemikalier bliver styret derefter. Onlinemålerne giver data hvert andet minut.

Forkortelser og forklaringer

• Aerob: Proces med ilt
• Anaerob: Proces uden ilt
• PE: Person ækvivalenter
• N: Kvælstof
• Næringssalte: Livsnødvendige stoffer for organismer
• P: Fosfor
• Recipient: Modtager af det rensede spildevand
• Ristegods: Større partikler som papir, plast, sten, klude og kviste