Udskriv denne side

Grundvand i Danmark

Grundvand i Danmark

 

Grundvand

 

Herover ses en model af vandets kredsløb. Nedbøren i Danmark er i gennemsnit 700 mm pr. år(med store regionale forskelle) men det er langtfra al nedbøren, der bliver til grundvand. Langt størstedelen fordamper fra vandoverflader og planter (ca. 68 %), en stor del afstrømmer via dræn og befæstede arealer tilbage til vandløb og hav, og kun ca. 25 % siver ned til grundvandet, hvorfra det kan pumpes op som drikkevand. På vejen ned gennem jordlagene sker der en naturlig rensning, men vandet kan også optage uønskede stoffer fra menneskelig aktivitet. Vi bor oven på vores drikkevand, og alt, hvad der bliver spredt ud på jordoverfladen, risikerer at ende i grundvandet.

 

Grundvandets kvalitet

Der er ikke ubegrænset adgang til rigelige grundvandsressourcer af en tilstrækkelig god drikkevandskvalitet. Mange steder har det været nødvendigt at lukke boringer p.gr.a. menneskeskabt forurening - i alt er der lukket over 1000 boringer, fordi grundvandet ikke længere kunne overholde kvalitetskravene. Pesticider er det største problem, men også nitrat, klorerede opløsningsmidler og andre stoffer volder problemer. Det grundvand, vi indvinder til drikkevand, er typisk regnvand, der faldt for 30-50 år siden, og derfor stammer mange af de problematiske stoffer fra "fortidens synder". Herunder ses en oversigt over de mest problematiske uønskede stoffer i grundvandet / drikkevandet.

Pesticider

Sprøjtemidler er langt den største trussel mod grundvandet. Der er i alt lukket ca. 550 boringer på grund af pesticider. Langt de fleste boringer er lukket på grund af stoffet BAM (nedbrydningsprodukt fra sprøjtemidlerne Prefix og Casaron, som blev brugt i haverne og forbudt i 1997). Men der er også problemer med bl.a. glyphosat, som stammer fra Roundup. Desuden er atraziner og andre landbrugsstoffer begyndt at lukke mange boringer.

Nitrat

Danmarks mest nitrat-forurenede grundvandsmagasiner ligger i det såkaldte "nitrat-bælte" mellem Grenå, Silkeborg, Viborg, Nykøbing Mors, Løgstør og Aalborg. Årsagen er de geologiske forhold. I dette område består undergrunden mest af sand, grus og kalk med sprækker i, hvorigennem vandet bevæger sig hurtigt ned til grundvandet. Andre områder med sandjord er dog også ramt. Nitrat er sundhedsskadeligt, og det kan være farligt - især for spædbørn - at drikke vand med for meget nitrat, da stoffet hæmmer kroppens evne til at optage ilt. Grænseværdien er 50 mg/l for drikkevand. Efter 1960 begyndte nitrat-indholdet at stige p.gr.a. landbrugets forbrug af gødning, men efter Vandmiljøplanerne kan der nu konstateres en faldende tendens.

Nikkel

Nikkel er især et problem i hovedstadsområdet, hvor en kombination af geologiske forhold og overudnyttelse af grundvandsressourcen har ført til høje koncentrationer, der overskrider grænseværdien. I disse områder er det vigtigt, at presset på ressourcen mindskes.

Arsen

Arsen er et problem i et bælte fra Aalborg ned gennem Østjylland og over Fyn til Lolland. Stoffet er mistænkt for at være sundhedsskadeligt, men problemet kan mindskes ved tilpasning af filterbehandlingen.Klorerede opløsningsmidlerDenne grupper stoffer er årsag til lukning af mange boringer især i byområder. Kilderne til forureningen en renserier, industri og lossepladser.

Oliestoffer og MTBE (hjælpestof i benzin)

Disse stoffer har også lukket en række boringer og stammer fra olie- og benzinanlæg, gasværker, asfalt/tjære-industri og lossepladser. Tjære er et særligt problem, da det ofte medfører udvaskning af phenoler.

Salt

På øer og i kystområder kan indtræning af saltvand i grundvandet være et alvorligt problem. Desuden kan salt være et problem i områder, hvor vandindvindingen foregår i marine aflejringer.

Grundvandbeskyttelse

For at værne om vores unikke drikkevandsressource er det nødvendigt at beskytte grundvandet mod den menneskeskabte forurening. Der findes en lang række virkemidler til dette, herunder: Omlægning til miljøvenlig landbrugsdrift

Meget sårbare indvindingsområder bør friholdes for landbrugsdrift Skovrejsning Beskyttelsesområder omkring indvindingsboringer (BNBO) Ingen brug af sprøjtemidler i haver og på offentlige arealer.