Hvad indeholder vandet?

Selvom vand er klart og uden lugt, indeholder det mange naturlige stoffer. Der stilles en række krav, som skal være overholdt, når vandet leveres til forbrugerne. De fleste af stofferne er ufarlige, mens andre er farlige i større mængder.

Her kan du læse om de stoffer, der findes i vandet og hvilke krav der stilles hertil.

Lugt & smag

Kravværdi: Subjektiv bedømmelse
Vand skal normalt være friskt og uden særlig smag. Vandets temperatur har betydning for smagen.

Farve

Kravværdi: 5 mg Pt/l
Vandets farve måles efter en filtrering. Brunfarvning af vand skyldes typisk indhold af opløst organisk stof. Rødfarvning og sortfarvning i forbindelse med uklarhed kan skyldes indhold af jern og mangan.

Temperatur

Kravværdi: Ingen krav i °C
Vandets temperatur stiger efterhånden, som det transporteres rundt i ledningsnettet. Vandet skal gerne være så koldt som muligt, når forbrugerne modtager vandet. Ved for høj temperatur kan der opstå uønsket bakterievækst.

Ilt

Kravværdi: 5 mg O2/l
Ilt har betydning for vandets smag. Lavt iltindhold giver risiko for vækst af bakterier, der kan omdanner sulfat til svovlbrinte, og det kan give vandet en rådden lugt og smag.

pH

Kravværdi: 7,5-8,5
pH er et udtryk for vandets surhedsgrad. Ved pH-værdier under 7 er vandet surt, ved pH-værdier over 7 er vandet basisk.

Ammonium

Kravværdi: 0,05 mg NH4/l
Ammoniumindhold over grænseværdien kan fremme bakterievækst og øge korrosion.

Jern

Kravværdi: 0,1 mg Fe/l
Jernindhold over grænseværdien kan give bismag. Indholdet kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m., misfarvning af f.eks. håndvaske, toiletkummer og vasketøj.

Mangan

Kravværdi: 0,02 mg Mn/l
Mangan forekommer sammen med jern. Indhold af mangan kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m., misfarvning af f.eks. håndvaske, toiletkummer og misfarvning af vasketøj.

Fluorid

Kravværdi 1,5 mg F/l
Flouridindhold over grænseværdien kan give skader på tænderne, mens koncentrationer under grænseværdien er gavnlige.

Chlorid

Kravværdi:250 mg Cl/l
Kloridindhold over grænseværdien giver vandet en salt smag.

Sulfat

Kravværdi: 250 mg SO4/l
Sulfatindhold over grænseværdien giver sammen med indhold af natrium og magnesium anledning til bitter smag.

Nitrat

Kravværdi: 50 mg NO3/l
Nitratindhold over grænseværdien kan især for spædbørn være sundhedsskadeligt, idet nitrat i fordøjelsessystemet omsættes til nitrit, der kan hæmme blodets iltoptagelse.

Nitrit

Kravværdi: <0,01 mg NO2/l
Nitritindhold væsentligt over grænseværdien kan hæmme blodets iltoptagelse.

Total fosfor

Kravværdi: 0,15 mg Total-P/l
Fosforindhold over grænseværdien kan være tegn op forurening fra spildevand.

NVOC

Kravværdi: 4 mg C/l
NVOC er oftest et udtryk for vandets indhold af naturlige organiske stoffer, men kan også være et tegn på forurening.

Kimtal

Kravværdi: Kim 37°C 5 pr ml og Kim 22°C 50 pr. ml
Kim (37°C) er bakterier der findes ved legemstemperatur, herunder en række sygdomsfremkaldende bakterier. Høje kimtal ses ved forurening af drikkevand på vandværket og i ledningsnettet. Kimtal (22°C) over grænseværdien kan være tilførsel af bakterier fra omgivelserne (overfladevand, plantedele eller jord)

Coliforme bakterier

Kravværdi: ikke målelig pr. 100 ml
Bakterier der findes i andre miljøer end menneskers og dyrs tarmkanal. De kan være til stede i jord og vand. Forekomsten af coliforme bakterier i vand kan tyde på forurening.

E.coli.

Kravværdi: ikke målelig pr. 100 ml
E.coli findes udelukkende i mennesker og dyrs tarmkanal. Påvisning af E.coli i drikkevand er normalt tegn på frisk fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende bakterier.

Enterokokker

Kravværdi: ikke målelig pr. 100 ml
Enterokokker findes i mennesker og dyrs tarmkanal. Ved påvisning kan det være tegn på fækal forurening.

Ledningsevne

Kravværdi: >30 mS/m
Ledningsevnen er et samlet udtryk for vandets indhold af salte (ioner). Et vist indhold af opløste salte er medvirkende til at gøre vandet velsmagende.

Turbiditet

Kravværdi: 0,3 FTU
Turbiditet er et udtryk for vandets uklarhed. Denne skyldes indhold af opstemmede stoffer, f.eks. udfældninger af jern og mangan.

Inddampningsrest

Kravværdi:1500 mg/l
Udtryk for vandets indhold af opløste stoffer. Et vist indhold af opløste salte er medvirkende til at gøre vandet velsmagende.

Calcium

Kravværdi: Gerne < 200 mg/l
Calcium udgør den dominerende del af vandets hårdhed. 7,14 mg Ca/l svarer til én hårdhedsgrad (°dH). Der er ingen øvre sundhedsmæssig grænseværdi for Calcium.

Magnesium

Kravværdi:50 mg Mg/l
Magnesium bidrager til vandets hårdhed. 4,34 mg Magnesium/l svarer til en hårdshedsgrad (°dH). Højt Magnesium-indhold kan give vandet en bitter smag og kan virke svagt afførende.

Hårdhed, total

Kravværdi: Ingen °dH
Udtryk for det samlede indhold af Calcium og Magnesium. Hårdheden bør ligge mellem 5° og 30° dH. Lav hårdhed kan forårsage korrosionsproblemer. Høj hårdhed medfører større sæbeforbrug og kalkudfældninger.

Natrium

Kravværdi. 175 mg Na/l
Natriumindhold over grænseværdien giver saltsmag og mulig indvirkning på blodtryksygdomme.

Kalium

Kravværdi: 10 mg K/l
Kaliumindhold over grænseværdien kan være tegn på forurening.

Bikarbonat

Kravværdi: >100 mg HCO3 /l
Indholdet bør være over 100 mg/l. Et vist indhold af bikarbonat har betydning for at forhindre, at vandets pH ændres i vandet.

Aggressiv kuldioxid

Kravværdi <2 mg CO2/l
Aggressiv kuldioxid virker tærende på beton og jern.

Svovlbrinte

Kravværdi: <0,05 mg H2S/l
Svovlbrinte er en gasart som kan give vandet en rådden lugt og smag.

Metan

Kravværdi: <0,01 mg CH4/l
Metan er en gasart, der findes i en del grundvandstyper.

Nikkel

Kravværdi: 20 µg Ni/l
For nikkelallergikere kan drikkevandets indhold af nikkel fremkalde allergi. Nikkel kan forekomme fra udvaskning af visse jordmineraler og som afsmitning fra armaturer.

Arsen

Kravværdi: 5 µg As/l
Forekommer naturligt fra jordlagenes sammensætning, men kan også være et tegn på forurening fra f.eks. flyveaske.