Drift, vedligeholdelse og fornyelse af afløbssystemet

Lovgivningen på området er meget omfattende og griber ind i bl.a. byggeloven, de offentlige og private vejlove, natur- og vandløbslovene, miljøbeskyttelsesloven, arbejdsmiljøloven og region- og landsplanlægningslovene.
Traditionelt er det kommunerne, der planlægger udførelsen af nye afløbsystemer, rådgivende ingeniører der dimensionerer og projekterer og entreprenører og kloakmestre, der udfører arbejdet.
Der er mange eksempler på andre organisationsformer i dag, især inden for driften af kloakforsyningen. Disse er bl.a. dannelsen af fælleskommunale selskaber og udlicitering af kloakforsyningen til private virksomheder.

Dimensionering af afløbsledninger

Ved dimensionering af afløbsledninger lægges vægt på, at afløbet har tilstrækkelig kapacitet, således at opstuvning i og aflastning fra systemet kun forekommer ved ekstreme vandmængder. Derudover skal afløbsledninger så vidt muligt være selvrensende.

Opstuvning betyder, at der er tryk i afløbssystemet. Opstuvning kan i værste fald lede til oversvømmelse på terræn eller i kældre. Ved dimensioneringen skal der findes en dimensioneringsvandmængde udfra spildevandsmængde, regnvandsmængde og tillægsvandmængde (der svarer til indsivning- og drænvandsmængde).

Spildevandsmængden estimeres ud fra antallet af personækvivalenter (forbrugere), PE, hvor der tages højde for at mængden er afhængig af tidspunktet på døgnet og hvor den maksimale spildevandsmængde naturligvis skal indregnes i dimensioneringsvandmængden.

Regnvandsmængden, der oftest giver anledning til kritiske vandmængder, er afhængig af regnhændelsens intensitet og varighed, men også oplandets areal og transporttiden i afløbssystemet. Derfor anvendes ofte computermodeller som MOUSE til beregning af stuvning i afløbssystemet.

Selvrensning betyder, at vandføringen i perioder skal være så høj, at bundfældet materiale vil blive revet med videre i afløbssystemet. En afløbslednings evne til at være selvrensende, afhænger af spildevandsmængden (og sammensætningen) i tørvejrssituationen, ledningsfaldet, afløbets rørruhed og rørdiameter. Mangel på selvrensning kan føre til problemer med tilstopning af afløbsledningen og dermed en forringet vandføringsevne, der i værste fald kan lede til uforudsete opstuvninger og oversvømmelser. Ved regnskyl kan der rives store mængder sediment løs som både kan være et problem i forhold til aflastning til en recipient og i forhold til rensningen på renseanlægget. Endvidere kan manglende selvrensning give anledning til lugtgener fra kloakkerne. For at undgå problemer med opstuvning og manglende selvrensningevne indbygges der i et afløbsystem ofte en række tekniske installationer.

Da der er kommet ny dimensioneringspraksis, efter etableringen af mange af de eksisterende ledninger, består en stor del af dimensioneringen i en efterdimensionering af det eksisterende afløbssystem. Til dette er der udviklet en del nye metoder gennem de seneste 20 år, bl.a. computermodeller, såsom MOUSE og SAMBA.

Fornyelse af afløbsledninger

Ved fornyelse af et afløbssystem forstås almindeligvis det at bibringe et eksisterende afløbssystem til et højere kvalitetsniveau end det hidtidige. Fornyelse er således en fællesbetegnelse for udbedringsforanstaltninger som separering, aflastning, udskiftning, nyanlæg og renovering.

Formålene med kloakfornyelse kan være en eller flere af følgende:

• opretholde afløbets funktioner m.h.t. afløbskapacitet, selvrensning og bæreevne
• hindre indsivning af grundvand, der optager kapacitet på renseanlæggene
• nedsætte regnvandsbetingede overløb fra fælleskloakker
• etablering af nyt system, det være sig enten fælles- eller separatkloakeringssystem

Kloakkens kapacitet vurderes i forhold til dimensioneringspraksis. Dette gennemføres ved hydrauliske beregninger, og igen fastsættes omfang af udskiftning, hvor kloakledningerne ikke har nødvendig størrelse til at aflede regnvandet ud fra dimensioneringskravene.

Registrering af afløbssystemet

Kendskab til afløbsledninger og brøndes placering kræver i dag mere nøjagtigt kortlægning, end de gamle kloakkort angiver. Derfor registreres kloakkens placering først ved opmåling af landinspektør og derpå ved rapportering af den enkelte brønds funktion og tilstand.

Før en eventuel fornyelse udføres TV-inspektion for afsløring og lokalisering af utætheder, brud og forstoppelser og andre uregelmæssigheder- samt årsagerne til disse for at kunne kontrollere og vurdere rørledningernes tilstand. TV-inspektionen udføres af specialfirmaer, som sender en lille traktor med et videokamera ind i kloakken, hvorefter billedet og eventuelle observationer gemmes og registreres til senere bearbejdning. Herpå vurderes inspektionerne, og omfang for udskiftning fastsættes ud fra kommunernes målsætning.

Den indsamlede data samles i de fleste kommuner i databaser som DAS, Database for AfløbsSystemer, og SIMBAS SIMpel dataBASE for det åbne land, hvorfra de kan udveksles og bruges i andre computerprogrammer.

Renovering

Ved renovering forstås en udbedring af givne afløbsledninger uden fuldstændig omlægning, dvs. hvor man specielt anvender metoder, der i ringe omfang kræver driftsstop i afløbssystemet og indgreb i vejarealer m.v. Ved renovering er det oftest unødvendigt at opgrave de eksisterende afløbsledninger og der anvendes i stedet de såkaldte NO-DIG teknikker. Disse teknikker omfatter foring med sammensvejste rør, rørsprængning og strømpeforing. Ved foring med sammensvejste rør føres et nyt rør med mindre dimension end det gamle ind i den eksisterende afløbsledning. Rørsprængning foregår ved at trække en 'raket' med påmonteret knusehoved igennem den eksisterende afløbsledning. Herved knuses ledningen og skubbes ud i den omgivende jord. Efter 'rakketten' trækkes den nye ledning. Ved strømpeforing krænges et stykke filtmateriale (evt. armeret glasfiber) ind i afløbsledningen, hvorefter det under tryk med vand eller luft presses ud mod det eksisterende rørs sider. Herefter skal det nye rør, 'strømpen', hærdes, hvilket kan ske enten ved varmepåvirkning (vand eller damp), påvirkning med UV-stråling eller ved at imprægneringsmidlet hærder med tiden. Strømpeforinger kan også bruges til punktreparationer bl.a. ved stikledninger.

Drift og vedligeholdelse af afløbsledninger

Vedligeholdelse af afløbsledninger er rutinemæssigt arbejde, der udføres til sikring af en fortsat fejlfri funktion af afløbssystemet. Vedligeholdelse af kloakken består ideelt i et forebyggende arbejde. Ofte opdages forstoppelse af afløbsledningen når skaden er sket ved lugtgener, manglende dræn eller ved oversvømmelser.

Vedligeholdelsen udføres dels ved en spuling af rørene med en kombineret højtryksspuler og slamsuger (ved mere 'genstridigt' materiale anvendes andre metoder) og dels ved oprensning af brønde, sandfang, fedt- og benzinudskillere, vandlåse, tagrender og pumpeanlæg.

En anden del af drift og vedligeholdelsen er reparation af mindre skader og mindre omlægninger. Herunder er punktreparationer af detailkloakken, etablering af nye brønde og omlægning af stikledninger.