Regler på spildevandsområdet

Du kan her læse om de relevante regler, der er på spildevandsområdet.

Spildevandsplan 2021

Fredensborg Kommune er myndighed på spildevandsområdet. Opgaverne med håndtering af spildevand i Fredensborg Kommune varetages af Fredensborg Spildevand A/S.

Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende spildevandshåndtering, samt hvor kommunen og Fredensborg Forsyning A/S planlægger at udbygge og renovere spildevandssystemet.

Målsætning:

  • Kloaksystemets og renseanlæggenes udledninger er ikke årsagen til manglende målopfyldelse af vandløbene, søerne og Øresund, som er fastsat i statens vandområdeplaner. 
  • Forsyningens 10-årige plan for klimatilpasning af kloaksystemet er gennemført. 
  • Serviceniveauet for kloakken er opfyldt de steder i kommunen, hvor der i planperioden er etableret nye kloakker, separatkloakeret, klimatilpasset eller udført større renoveringer. 
  • Der er etableret fremtidssikret regn- og spildevandshåndtering i kommunens byudviklingsområder. 

Spildevandsplan 2021

     

    Betalingsbetingelser

    Regulativet beskriver forholdet imellem Fredensborg Spildevand A/S og vandselskabets kunder.
     

     

    Trappemodellen

    Driver du erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår, og har virksomheden et vandforbrug på over 500 m3 om året, kan I søge om nedsættelse af vandaflednings bidraget efter trappemodellen. Desto mere vand erhvervet afleder, desto billigere takst, kan de få.

    Læs mere om rabat via Trappemodel for spildevand

    Grundejers ansvar

    Som grundejer har du ansvaret for den del af ledningsnettet, der er på din grund.
    Fredensborg Spildevand A/S ejer og vedligeholder kloakken frem til skel (grundgrænsen). Dette er dog ikke gældende for privat anlagte kloakker, som ikke efterfølgende er overdraget til os, eller for kloakker som er deklareret som private.
     

    Hvis der skal ændres på installationen eller der opstår problemer, skal du kontakte en autoriseret Kloakmester. Kloakmesteren skal anmelde arbejdet til Fredensborg Forsyning. Her finder du autoriserede installatører Autorisationsregister.

    Relevant lovgivning

    Spildevandsplaner laves i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 32.

    De mere detaljerede regler findes i spildevandsbekendtgørelsen. Her findes der regler for spildevandsplaner, tilslutninger til den offentlige kloak, udledning af spildevand, nedsivning af spildevand og regler for de store renseanlæg. Der findes også en vejledning til spildevandsbekendtgørelse, hvor man kan læse mere uddybende om de forskellige regler og paragraffer.

    Betalingsvedtægter bliver lavet med baggrund i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv., som der yderligere findes en vejledning til.