Fysiske installationer

Ledningsstrækninger

Der er i dag 57.302 km afløbsledninger i Danmark. Dertil kommer 14.828 km stikledninger. Det kloakerede areal er opgjort til 239.600 ha, hvilket svarer til ca. 5% af landets samlede areal. Heraf udgør det befæstede areal, der omtrentligt svarer til det bebyggede areal 71.000 ha. Et afløbssystem består af en forgrening af hovedledninger og detailledninger, hvorfra der går stikledninger til hver bygning. Systemet kan etableres på to måder:

Fælleskloakering:

Et fælles system for spildevand, regn- og drænvand.

Separatkloakering:

To adskilte systemer. Et for spildevand og et for regn- og drænvand.
Valget mellem de to systemer har visse fordele og ulemper. Fordelingen mellem befæstede arealer i fælleskloakerede systemer og befæstede arealer i separatkloakerede systemer er ca. 50%, men med store regionale forskelle.

Overløbsbygværker

I forbindelse med kraftige regnskyl kan det være nødvendigt at lede en del af vandmængden ud af afløbssystemet via et overløbsbygværk. Dette gøres dels for at undgå oversvømmelser og dels for at regulere tilløbsvandmængden til pumpestationer og renseanlæg.

Aflastningen kan foregå enten direkte til en nærliggende recipient eller til et forsinkelsesbassin, hvor den overskydende vandmængde opmagasineres og en bundfældning af materiale foregår. Når vandstrømmen er aftaget og der igen er plads i ledningen ledes spildevandet tilbage hertil. Forsinkelsesbassiner er forsynet med nødoverløb til recipienten, hvis ekstreme regnhændelser skulle forekomme eller der sker en tilstopning i afløbssystemet. Bassiner på fællessystemet er oftest lukkede, underjordiske bassiner. I videst mulig omfang etableres nye bassinvoluminer i rørbassiner, altså som en del af kloaksystemet, men som "overdimensionerede" ledninger. Bassiner på regnvandssystemet etableres som åbne, indhegnede bassiner. Her tilstræbes bassinerne placeret, så de passer ind i omgivelserne, men samtidigt så de i videst muligt omfang sikres ved etablering af hegn, skiltning og adgangsrampe.

Udledning til vandløb eller kystnære områder tilstræbes kun at foregå, efter spildevandet er ledt gennem en rist, der kan frasortere større materialer og er ledt under en skumskærm, der kan tilbageholde oliefilm og flyde- stoffer. Hvis et udløb er placeret synligt i brinken på et vand- løb, og udløbsrøret har en stor dimension, afsluttes dette med et gitter, hvis eneste funktion er at sikre, at børn og dyr ikke kravler op i røret. Derudover etableres udløbene, så de giver mindst mulig stof- og vandføringsmæssig påvirkning af vandløbet. Dette sikres ved at forsinke den udledte vandmængde i bassiner, hvor der også foregår en bundfældning af materiale, der ellers ville påvirke vandløbets biologi. Der er i dag registreret 5081 overløbsbygværker og 9580 udløb af separat overfladevand.

I de seneste år har der været en udvikling i retning at flere og flere udløb sker via regnvandsbassiner. Således er der fra 1991 til 2000 sket en stigning i andelen af det befæstede areal, der udleder via bassiner på 58%. Tilsvarende er arealet, hvorfra der udledes uden bassiner faldet med 19%.

Forrensningsinstallationer

For at spildevand skal kunne ledes til et afløbssystem skal det overholde en række krav. Skadelige stoffer radioaktivt materiale og smitstof fra sygehuse skal renses/hygiejniseres før det ledes til et afløbssystem. For stoffer med specielt uheldige fysisk hydrauliske egenskaber som sand og fedt gælder, at de i et vist omfang skal skilles fra. Desuden skal spildevandet altid have en pH-værdi mellem 6 og 10 inden det udledes til et afløbssystem.

I forbindelse afledning af spildevand fra industrier og storkøkkener kan der være tale om store mængder fedt i spildevandet. På tankstationer og værksteder kan der være tale om olie, benzin og sand. Har spildevandet et meget højt indhold af olie/fedt/benzin ledes det gennem en udskiller med lav hastighed, hvormed olie/fedt/benzin-partikler får ro til at stige til overfladen. Ved højt indhold af sand indbygges et sandfang, der giver sand, grus og andre bundfældelige materialer mulighed for at bundfælde.

På fødevareindustrier kan der yderligere være tale om store mængder organisk materiale, som der efter aftale med det centrale renseanlæg renses for i større eller mindre grad, afhængig af spildevandsafgiften på organisk materiale og renseanlæggets behov for tilførsel af letomsætteligt organisk materiale. Ofte er der tale om en mekanisk forrensning, hvor industrierne ikke selv udleder spildevandet.

For at opfange større genstande, der ellers ville blokere afløbsledningen opføres ristebygværker, hvorfra genstandene med jævne mellemrum kan oprenses.

Brønde

I afløbssystemet placeres med jævne mellemrum brønde, hvis primære funktioner er at give mulighed for inspektion, rensning og renoveringsarbejde. Brønde placeres derfor ofte i forbindelse med retningsændringer på afløbsledningen. I brønde føres afløbsvandet i åbne bundrender, hvilket stiller en række hydrauliske funktionskrav. Herudover stilles der krav til aflejringsfrit gemmemløb, tæthed, styrke og bestandighed.

Nedgangsbrønde er brønde med aftagelige dæksler, som tillader personadgang. Dimensionen på disse afpasses efter ledningsdiameteren, hvor den mindste nedgangsbrønd skal have en indvendig diameter på minimum 1,25 m.

Spule- og inspektionsbrønde er brønde med en diameter ned til 300 mm, hvorfra rensning, spuling og TV-inspektion kan foregå fra terræn.

Derudover er der ventilationsbrønde, der er små brønde der giver adgang til store ledninger, hvor der er mere end 30 meter mellem nedgangsbrøndene.

Afstanden mellem brøndene er afhængig af deres selvrensningsevne. Ved ikke-selvrensende ledninger bør afstanden ikke være større end 100 meter, mens den for selvrensende kan være op til 200 meter, for større regnvandsledninger endog op til 300 meter.

Pumpestationer

Afløbsledninger anlægges i så vid udstrækning som muligt så vandet løber af sig selv. Hvor der ikke er mulighed herfor, eller anlægsdybden bliver for stor, løfter en pumpestation spildevandet op i et højere beliggende kloaksystem. Pumpestationerne på kloaksystemet har til formål at løfte spildevandet, så det kan transporteres til rensning på et af renseanlæggene. Pumpestationerne kan variere fra små pumpestationer, der løfter få m³ pr. døgn til store pumpestationer, der løfter flere tusinde m³ pr. time.