Sprøjtefri have

Beskyt drikkevandet - gør haven sprøjtefri! Vi har masser af billigt og dejligt, rent drikkevand i vores vandhaner. Sådan skal det blive ved med at være.

eng med rød valmue

Du kan være med til at øge biodiversiteten ved ikke at slå græsset for tit eller så frø fra vilde danske blomster.

Hvert år lukkes drikkevandsboringer pga sprøjterester. Brug af sprøjtegifte i private haver risikerer også at sive ned i grundvandet. Derfor er det vigtigt at vi sammen gør en indsats for at beskytte grundvandet mod forurening.

Hvorfor skal du droppe giften i haven?

Landbruget bruger langt det meste af al sprøjtegift i Danmark. Men hvert år bliver der brugt 20 tons gift i danske haver. Her får du tre rigtig gode grunde til hvorfor det er vigtigt, at du dropper giften i haven:

  1. I Danmark drikker vi grundvand - Rent og velsmagende drikkevand fra hanen er et særligt gode, vi har i Danmark. Vi ved, at rester af sprøjtegift kan sive ned til grundvandet, især hvis du sprøjter på sten og fliser, kommer til at overdosere eller ved et uheld får spildt noget på jorden. Hvert år lukkes vandboringer pga. sprøjtegifte i grundvandet.
  2. Sprøjtegift er ikke godt for mennesker - Når du sprøjter i haven, risikerer du (evt. også dine børn og husdyr) at komme i kontakt med giftige stoffer – enten ved berøring eller indånding af små partikler.
  3. Din have er et lille økosystem - Dyr, planter og mikroorganismer indgår i et fint samspil, som du rammer, hvis du sprøjter med gift.

Gode råd til en sprøjtefri have

  • På miljøstyrelsen hjemmeside kan du få masser af tips til, hvordan du fjerner ukrudt, mos og skadedyr uden brug af pesticider.
  • Danmarks Naturfredningsforening står bag initiativet "Giftfri Have"/projekt Slip Haven Fri: Læs mere her hos dn.dk
  • På havenyt.dk kan du også få en masse inspiration til at dyrke din have på en miljøvenlig måde.
...