Fredensborg renseanlæg

Renseanlægget behandler spildevand fra Fredensborg, Sørup, Endrup, Grønholt, Veksebo, Lønholt og Langstrup samt fra private spildevandsanlæg (septiktanke).

Anlæggets kapacitet er ca. 9.600 PE og anlægget behandler mere end 2.300 m³ spildevand i døgnet.

Anlægget har tre hovedelementer: En mekanisk enhed, en biologisk enhed og en slambehandlingsenhed.

På renseanlæggene sker en meget effektiv fjernelse af organisk stof, og næringssaltene kvælstof og fosfor. Anlægget forhindrer at ca. 1500 kg BI₅, 3.500 kg N og 700 kg P løber ud i Grønholt Å hvert år.

Anlægget vil hvert år frembringe ca. 250 ton TS slam.

 

Spildevandsrensning

Håndtering af spildevand er afgørende for folkesundheden og miljøkvaliteten i vandmiljøet. Faktisk er det helt grundlæggende for samfundet, at der er styr på spildevandet, og at håndteringen og rensningen af spildevandet fjerner de sundhedsskadelige bakterier og stoffer fra miljøet.

I det følgende refererer tallene i parentes til flowdiagrammet og oversigtstegningen ovenfor.

Forbehandling

Spildevandet passerer først ristene (1), som er en grovrist med automatisk risteskraber, og løber derefter til det beluftede sandfang (2). Ved ristene fjernes større partikler som papir, plast, sten, klude og kviste. I sandfanget (2) bundfældes sand og grus.

Ristestoffet samles i lukkede containere og sendes til forbrænding. Sand og grus genanvendes til blandt andet vejanlæg.

Kemikalier

Før sandfanget (2) bliver spildevandet til tider tilsat fældningskemikalier (normalt jernchlorid), som muliggør en fældning af fosfor. Kemikalierne går i forbindelse med fosfor og bundfælder sig sammen med slammet. Grundet det effektive hydrolyse anlæg (5) er det kun nødvendigt at tilsætte kemikalier i sjældne tilfælde, og det er faktisk kun sket få gange i de sidste par år.

Biologisk rensning

Herefter pumpes spildevandet videre til luftningstankene (3), hvor organiske stoffer og kvælstof nedbrydes og omdannes biologisk, ved hjælp af mikroorganismer, der i forvejen findes i spildevandet.

Ved at udsætte mikroorganismerne for forskellige iltforhold i en bestemt rækkefølge, nedbrydes de organiske stoffer og kvælstoffet fjernes. Anlægget har to luftningstanke på hver 2.100 m³ til dette formål. Et helt forløb i tankene tager godt et døgn.

Til luftningstankene bliver der også transporteret slam fra efterklarings-tankene (4), som optimerer processen.

Efterklaring

Spildevandet ledes herefter til efterklaringstankene (4), hvor blandingen af vand og mikroorganismer (aktivt slam) skal adskilles, før vandet kan ledes til recipienten (vandløb, søer eller kystområder der modtager renset spildevand).

Den største del af slammet føres tilbage til beluftningstankene for atter at deltage i processen. De to efterklarings-tanke er på 870 m³ og 1790 m³.

Det rensede vand løber derefter til iltning, der sikrer, at det rensede vand har en tilstrækkelig høj iltkoncentration ved udløbet.

Slambehandling

Slammet behandles på flere måder; enten bliver slammet ledt tilbage igennem anlægget, efter at have været behandlet i hydrolysetanken (5), eller også bliver slammet afvandet i slam-skruen (6) eller slammineraliserings-anlægget (7).

Slammineraliseringsanlægget (7) er et tagrørsbeplantet slambed til afvanding og yderligere stabilisering af slammet. Her reduceres slammets indhold af miljøfremmede stoffer. Anlægget er opbygget som et jordbassin med en vandtæt membran i bunden og et effektivt drænsystem i et porøst filterlag. Oven på filtret er der et vækstlag, der er beplantet med tagrør.

Det færdige slam anvendes som gødning og jordforbedring i landbruget.

Det vand der bliver adskilt fra slammet (rejektvandet) bliver sendt igennem anlægget igen.

Udløb

Det rensede spildevand ledes til recipienten Grønholt Å. Det sikres at alle krav for rensningen er overholdt.

Online styring

Rensningsanlægget er styret af onlinemålere, der giver besked om indholdet af styrende parametre (som f.eks. ammonium), og tilsætningen af ilt og kemikalier bliver styret derefter. Onlinemålerne giver data hvert andet minut, og databasen kan indeholde omkring ti års data.

Forkortelser

• PE: Person ækvivalenter
• BI₅: Organisk stof
• N: Kvælstof
• P: Fosfor
• TS: Tørstof