Spørgsmål og svar - Affald

Nedenfor kan du læse svar på de oftest stillede spørgsmål.

Den nye affaldsordning?

Spørgsmål og svar om den nye affaldsordning:

Boliger med egne beholdere

Boliger med fællesløsning

 

Hvis du ser en glas- eller papirkube, der er overfyldt?

Giv os et tip hvis du ser en papirkube eller en glascontainer, der er overfyldt eller beskadiget (vælg vejnavn og STANDPLADS).

Henkastet affald?

Hvis der er efterladt affald i naturen, så skal du rette henvendelse til Nordsjællands Park og Vej, nspv@nspv.dk. Flyder der affald på standpladsen, kan du også udfylde formularen her.

Husk, når du benytter glas- eller papir kuberne, så smid ikke medbragte plastikposer, papkasser mm. ved standpladserne. Det ser både grimt ud - med affald der flyder rundt omkring - og er en rigtig dyr og unødig udgift for kommunens borgere!

Tre blå container med affald kastet på jorden
Hvorfor er mit affald ikke afhentet?

Hvis skraldemanden ikke har tømt dit restaffald eller andet affald, men har lagt en seddel i postkassen, er det tegn på, at der har været et problem. Det kan fx være, at beholderen har været overfyldt, den indeholder fejlsorteret affald eller, at der har holdt en bil i vejen i indkørslen. I de tilfælde må du vente med at få afhentet til næste tømningsdag. Det bliver altså ikke afhentet før. Du kan evt. købe sær-tømning.

Du kan benytte vores elektroniske indberetningssystem, hvis du ikke har fået afhentet affald:

Udfyld afvigelsen i vores formular eller benyt vores app Affaldsportal.

Hvorfor skal jeg betale til genbrugspladser - jeg benytter ikke genbrugspladsen?

Genbrugspladserne er et tilbud til alle i kommunen. Alle borgere i kommunen er på denne måde med til at finansiere en miljørigtig bortskaffelse eller genanvendelse af de forskellige affaldsenheder.

Er der regler for hvor mine affaldsspande skal stå?

Du må selv om hvor dine spande skal stå, mellem tømningerne. Men skraldemanden tømmer kun spanden, hvis den står max 20 meter inde på din grund eller er kørt frem til vejskel, inden kl. 06:00 på tømmedagen. Spanden afleveres af renovatøren samme sted han tog den fra!

NB: Dobbeltlåget skal ALTID være låst med håndtaget (drejehåndtag eller magnet), den dag der tømmes affald. Husk at vende håndtaget udad, så det er nemt for renovatøren at køre af sted med spanden.

Læs mere her om krav til standplads og adgangsvej

Må jeg bruge plastposer i affaldsbeholderne?

Til restaffald må du bruge almindelige affalds- og plastikposer. Du vælger derfor selv, hvilke slags poser du bruger.

Det genanvendelige affald: metal, papir og pap må ikke komme i en pose. Det skal ligge løst i beholderen af hensyn til viderebehandlingen på modtageranlægget.

Plast må dog gerne afleveres i plastposer.

Du skal bruge de særlige grønne madposer, som forsyningen udleverer, til madaffaldet.

Hvordan får jeg nye madposer?

Hvis du bor i en bolig, hvor du har egen affaldsbeholder kan du binde en madpose rundt om håndtaget på din rest-/madaffald, så vil renovationsmedarbejder lægge en ny pakke med 5 ruller madposer ved næste tømning.

Du har også mulighed for at hente nye madposer hos Fredensborg Forsyning, Højvangen 23 i Fredensborg eller på genbrugspladserne.

Hvordan undgår man problemer med madaffald i sommervarmen?

Din beholder til madaffald kan begynde at lugte, når temperaturen stiger, da varmen fremskynder forrådnelsesprocessen. I visse tilfælde, kan der også komme maddiker, men kun hvis spyfluer har fri adgang til madaffaldet.
Vi har derfor opstillet nogle gode råd til, hvordan du undgår problemer med madaffald i sommervarmen:

 
  • Slå knude på den grønne pose til madaffald. Sørg for at posen er helt tæt, også efter du har lagt den i din affaldsbeholder.
  • Hold låget på affaldsbeholderen ordentligt lukket.
  • Placer din affaldsbeholder i skygge og væk fra boligen.
  • Rengør din beholder med vand og sæbe, hvis der er kommet madaffald i bunden eller på siderne. Det kan forebygge lugt og maddiker.  Læg beholderen ned og spul den med en haveslange, så vandet kommer i kloakken. Hvis du ikke selv vil vaske din beholder, så findes der flere private firmaer, der tilbyder denne service.

 

I sommermånederne juni, juli og august kan du tilkøbe ugetømning af madaffaldet i stedet for 14 dages tømning. Har du en 2-delt beholder til mad- og restaffald, får du også tømt dit restaffald samtidig.

Hvad gør jeg hvis jeg har for meget affald?

Via Fredensborg Forsynings webshop har du mulighed for at bestille en Sær-tømning.

Hvis det er et vedvarende problem, kan du bestille ekstra beholdere afhængig af hvilken type affald, du har for meget af. Du kan købe en ekstra affaldsspand i vores Webshop eller kontakte vores kundeservice for at få ekstra affald tilmeldt: affald@fredensborgforsyning.dk

Hvor kan jeg se mine tømmedage?

Du kan se, hvornår du får tømt i ’Mit Affald’. Det er et online selvbetjeningssystem, hvor du kan se dine tømmedage, hente en PDF kalender over tømninger og meget mere. Du finder ’Mit Affald’ her.

Du kan også se tømningerne i vores affaldsapp.: Affaldsportal.

Du kan også tilmelde dig vores gratis SMS-service. Så får du en SMS eller e-mail fra os, inden du får tømt. Du kan tilmelde dig SMS-servicen her.
Du kan altid framelde dig servicen igen.

Hvor rent skal metal-, plast- og glasemballage være?

Tøm det helt for rester og derefter evt. et let skyl under den kolde vandhane. Du skal ikke bruge varmt vand eller sæbe for at få emballagen ren - så går miljøgevinsten tabt.

Hvordan skal jeg sortere affaldet?
  1. Sådan sorterer du korrekt
  2. Sorteringsguide
  3. Den nye affaldsordning - Download de udleverede sorteringsvejledninger.
Kan jeg søge fritagelse af affaldsordningen?

Det vil normalt ikke være muligt at opnå fritagelse fra pligten til at benytte og
være tilsluttet de kommunale affaldsordninger eller til at efterleve regulativets be-
stemmelser.
Undtaget fra benyttelsespligten er ejere af ubebyggede grunde, hvor der ikke fore-
kommer affald.
Ejendomme der er erklæret ubeboelige på grund af en udefra kommende hæn-
delse, kan fritages for affaldsordningerne. Grundejer skal fremsende en fyldestgø-
rende ansøgning, og fritagelse gives ikke med tilbagevirkende kraft.
Foreligger der dokumentation i form af en nedrivningstilladelse eller at boligen er
erklæret ubeboelig, kan afhentningsordningerne frameldes. I forbindelse med
dette kan boligen gebyrfritages.
Det er ikke muligt at afmelde affaldsordningerne med baggrund i, at boligen ikke
er beboet i kortere eller længere perioder, fx i forbindelse med renovering eller på
grund af ejerskifte.