Kloakrensere
Nyhed

Er din nedløbsbrønd fyldt med blade? Du kan låne en kloakrenser - helt gratis!

Fredensborg Forsyning tilbyder gratis udlån af kloakrensere, så du nemt kan rense dine brønde og derved forebygge vandskader.

Kloakrenser

Det er vigtigt, at du renser dine brønde ved nedløbsrør en til to gange årligt for at sikre, at de ikke bliver skadede eller løber over med vand. Disse brønde kaldes sandfangsbrønde, hvor sand, blade og skidt samles i bunden af brønden. Rens dem efter løvfald i efteråret hvor brønden kan være blevet fyldt med blade og andet - og igen i det tidligere forår efter vinterens sne, regn og skidt.

Sandfangsbrønde findes ikke kun i forbindelse med nedløbsrør, men også typisk ved dræn eller ved riste, der samler overfladevand fx i en indkørsel. Det er en god idé at rense din tagrende i samme omgang, så du ikke får skidt derfra ned i din nyrensede brønd.

Kontakt vores kundeservice på tlf. 3529 4400, såfremt du ønsker at låne en kloakrenser. Du skal selv hente/bringe kloakrenseren hos os, på Højvangen 23 i Fredensborg.

Sådan renser du dine brønde med en kloakrenser:

Ved at vedligeholde dine brønde, kan du forebygge vandskader og oversvømmelser!
kloak problemer - Teknologisk Institut

Undgå problemer med kloakken - husk det er altid billigere at forebygge skader end at udbedre dem.